Der sker en masse med Google Home app’en i disse måneder. I den seneste opdatering giver Google også smugkig på, hvad vi kan forvente os i de kommende dage. Der er nemlig spændende forbedringer på vej.
Først og fremmest ser det ud til, at januar måneds amerikanske integration af streaming- og medieenheder kommer til vores breddegrader. Det er en opdatering, der gør det muligt at bruge Google Home app’en som fjernbetjening.
Den nye funktionalitet kan bruges til at tænde og slukke for et kompatibelt tv, skifte kanal, afspille eller sætte medier på pause, springe frem eller tilbage, justere eller slå lyden fra og skifte kildeindgange.
Artiklen fortsætter efter annoncen

