×
Gadgets

Android-mobiler får AirPlay

I går skrev vi om HTC’s nye flagskib, kaldet 10, men vi overså en lille detalje. En væsentlig lille detalje. HTC 10 er nemlig den første Android-smartphone, der kan streame musik trådløst til højttalere via Apples AirPlay-teknologi. Den fornøjelse har hidtil været forbeholdt iPhone-brugere.

Bevares, det har hidtil kunnet lade sig gøre ved hjælp af tredjeparts-apps, men i HTC 10 er funktionen bygget ind i mobilen. HTC har nemlig valgt at licensere teknologien fra Apple. Og der kan ikke alene streames til højttalere – der kan også streames til Apple TV. Dog ikke video.

Med den vægt HTC har lagt på musikken med HTC 10 – den kan blandt andet afspille Hi-Res Audio – giver det ganske god mening, at HTC har valgt at give brugerne mulighed for AirPlay. Og nu, hvor der er åbnet for posen, kan vi godt forvente, at AirPlay bliver forholdsvis udbredt på andre Android-smartphones i fremtiden.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.