×
ElbilerTophistorie

Årets Bil 2024 er Renault Scenic E-Tech

58 motorjournalister fra 22 lande har kåret Renault Scenic E-Tech som The Car of the Year 2024.

Det er en god uge for franske Renault. Mandag præsenterede de den nye Renault 5 E-Tech, der allerede bliver skamrost for sit design. Og samme dag vandt Renault Scenic E-Tech titlen som Car of The Year 2024. En kåring der blev annonceret på Geneva Motor Show.

Scenic blev stemt som vinder af en jury bestående af 58 motorjournalister fra 22 lande. Godt gået af en bil, der endnu ikke er kørt ud på vejene. I øvrigt er det anden gang Scenic vinder selvsamme pris – i 1997 kunne fossiludgaven smykke sig med titlen.

Scenic E-Tech blev præsenteret i september måned sidste år og er den anden model i Renaults elektriske E-Tech serie. Bilen, der er designet og produceres i Frankrig, er prissat skarpt fra starten i Danmark. Nemlig 309.990 kroner for udgaven med 420 kilometers rækkevidde. Den kommer til landet i maj måned.

RENAULT SCENIC E-TECHEVOLUTION (60 KWH)TECHNO (60 KWH)TECHNO (87 KWH)ICONIC (87 KWH)
Rækkevidde (WLTP)420 km420 km625 km625 km
Batteripakke60 kWh60 kWh87 kWh87 kWh
Motor125 kW / 170 hk125 kW / 170 hk160 kW / 220 hk160 kW / 220 hk
Moment280 Nm280 Nm300 Nm300 Nm
Acceleration 0-100km/t9,3 sek.9,3 sek.8,4 sek.8,4 sek.
Ladeeffekt (AC/DC)22 kW / 130 kW22 kW / 130 kW22 kW / 150 kW22 kW / 150 kW
Træk på krog1.100 kilo1.100 kilo1.100 kilo1.100 kilo
Pris309.990 kr.329.990 kr.364.990 kr.384.990 kr.

Efter første afstemning i november 2023 blev Scenic E-Tech udvalgt sammen med seks andre finalister: BMW 5-series, BYD Seal, Kia EV9, Peugeot E-3008/3008, Toyota C-HR og Volvo EX30.  Scenic fik en førsteplads med 329 point. På andenpladsen kom BMW 5-serien med 308 point.

Elbilerne dominerer

Car of the Year har, ligesom den danske pendant, i de senere år været domineret af elbiler. Således har en elbil hevet titlen hjem ved de seneste tre kåringer.

  • Jeep Avenger (2023)
  • Kia EV6 (2022)
  • Toyota Yaris (2021)
  • Peugeot 208 (2020)

Herunder vores video med indtryk af Renault Scenic E-Tech fra præsentationen i september. I slutningen af marts skal vi prøvekøre bilen for første gang. Det ser vi endnu mere frem til, efter de fine karakterer fra de mange motorjournalister.

Vores første indtryk af Renault Scenic E-Tech.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.