Elektronik

Airfryer med dobbelt op på skuffer

Philips lancerer airfryer med dobbeltskuffe, så separate måltider kan tilberedes med individuelle indstillinger.

Airfryer

Der er mange der synes, at en airfryer er den ultimative gadget til køkkenet. Men der er ikke bare populariteten, der stiger, det gør størrelsen på airfryers også. Phillips har lanceret en model med to skuffer, så der kan tilberedes to måltideer på samme tid.

Philips 3000 Series Dual Basket Airfryer, som den hedder, har to skuffer, en større og en lidt mindre. De kan tilberede forskellige retter på samme tid – og med separate tilberedningsfunktioner.

Den samlede kapacitet er på ni liter, hvor den større skuffeer beregnet til hovedretten og den mindre til tilbehør eller mindre måltider.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En fiks detalje er muligheden for at “synkronisere” tilberedningstiderne i begge bakker, så maskinen sørger for, at maden i begge skuffer er klar til servering på samme tid. Man kan også “kopiere” indstillingerne fra den ene skuffe til den anden, hvis man tilbereder samme madvare i begge.

Airfryer

MERE OM SAMME EMNE:

Betjeningen foregår via en trykfølsom skærm på toppen af maskinen. Der er otte forudindstillinger til blandt andet pommes frites, kylling, kød, grøntsager, fisk, bagning og genopvarmning. Temperaturen kan indstilles til mellem 40 og 200 grader.

Philips 3000 Series Dual Basket Airfryer er på hylderne nu, til en vejledende udsalgspris på 1.799 kroner.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.