Samsung har i dag offentliggjort samtlige specifikationer på den kommende Galaxy S25 Edge, som bliver en ny og mere kompakt tilføjelse til producentens flagskibsserie. Med en tykkelse på blot 5,8 mm og en vægt på 163 gram, går Galaxy S25 Edge efter at kombinere ydeevne og mobilitet i et letvægtsdesign bygget i titanium.
S25 Edge benytter den samme Snapdragon 8 Elite-chip som resten af S25-serien og lover høj ydelse – også til AI-funktioner, der kører direkte på enheden. Et nyt, bredere og tyndere varmekammer skal sørge for, at enheden kan holde hovedet koldt under længere tids brug.
Skærmen er dækket af ny glaskeramik, Gorilla Glass Ceramic 2, og rammen er fremstillet i titanium, hvilket giver telefonen et hårdført ydre trods det tynde format.
Artiklen fortsætter efter annoncen


