Teknologi

Alvorligt sikkerhedshul i fladskærme fra LG

Efter fund af et alvorligt sikkerhedshul i LG's WebOS, anbefales du at opdatere din fladskærm fra LG hurtigst muligt.

sikkerhedshul

LG-fladskærme, der kører WebOS , har et sikkerhedshul der gør dem sårbare over for angreb udefra. Det konstaterer sikkerhedsselskabet Bitdefender, der samtidig opfodrer til at opdatere hurtigst muligt.

Helt konkret er det WebOS versioner mellem 4 og 7 der er sårbare. Det er muligt for angribere at oprette brugerkonti med administratorrettigheder udefra. Hvis der herefter installerede kode på skærmen, kan angriberen i praksis få total kontrol over både fladskærm og indhold.

Dermed kan der opnås adgang til eksempelvis streamingtjenester, hvorfra der kan hentes kodeord og, i værste fald, kreditkortoplysninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er disse fire WebOS-versioner, der er berørt, og de tv-modeller, de bruges på i parentes.

  • WebOS 4.9.7 – 5.30.40 (LG43UM7000PLA)
  • WebOS 5.5.0 – 04.50.51 (OLED55CXPUA)
  • WebOS 6.3.3-332 – 03.36.50 (OLED48C1PUB)
  • WebOS 7.3.1–43 – 03.33.85 (OLED55A23LA)

MERE OM SAMME EMNE:

LG blev informeret om det alvorlige sikkerhedshul i november måned sidste år. De udsendte en firmware-opdatering, der lukker hullet, i marts måned.

“Sikkerhed er en af ​​vores højeste prioriteter hos LG, og de nødvendige programrettelser er allerede gennemført i alle lande. Vi kan bekræfte, at alle berørte LG Smart TV’er ikke længere vil være i fare, når de medfølgende patches er blevet påført. Vi opfordrer alle kunder til at anvende de seneste opdateringer og anbefaler, at de aktiverer automatiske softwareopdateringer,” skriver LG i en officiel udmelding.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.