Mange iPhone-ejere går rundt med en falsk tryghed i lommen. Ikke fordi der er opstået et nyt, ukendt cyberangreb – men fordi en opsigtsvækkende stor del af brugerne stadig ikke har installeret Apples seneste sikkerhedsopdatering, selvom den blev udsendt for over seks uger siden.
Ifølge sikkerhedseksperter har Apple allerede i midten af december lukket alvorlige huller i iOS. Alligevel kører et meget stort antal iPhones fortsat uden rettelserne. Det betyder i praksis, at telefonerne i hele perioden har været mere udsatte for angreb – og det rokker ved et af Apples stærkeste salgsargumenter: sikkerhed.
Et åbent hul – og en åben risiko
Apple advarede i december om to aktive sårbarheder i browsermotoren WebKit. De blev først brugt i målrettede angreb mod udvalgte personer, men netop WebKit-fejl har det med hurtigt at sprede sig, fordi de kan udnyttes via helt almindelige websites. Når først detaljer om hullerne bliver kendt, bliver de langt nemmere at misbruge.
Artiklen fortsætter efter annoncen

