Den 23. november får det norske thrillerdrama Ammo premiere eksklusivt på Disney+ i Danmark, Finland, Sverige og Island. Serien fortæller i seks afsnit, om Norges paradoksale dobbeltrolle som fredsbevarende nation og våbenproducent og -eksportør.
”Ammo er en lokal kvalitetsdramaserie med international appel, som vi ved, at Disney+-abonnenterne i Danmark vil elske. Det har været en fornøjelse at arbejde med Anagram Norway på projektet, og vi er meget glade for det endelige resultat. Ammo er spændende fra start til slut, og den aktuelle vinkel gør den til et ”must-see show” i hele Norden, da dens etiske dilemma er velkendt i alle vores lande,” siger Vibeke Lia, Programming Director hos The Walt Disney Company Nordics and Baltics.
Våbenindustri med kunstig intelligens
Ammo fortæller om karakteren Bjørn (Nicolai Cleve Broch). En naiv forretningsmand, der får job i den norske våbenindustri. Industrien er på tærsklen til et stort gennembrud – kunstig intelligens. Bjørn arbejder sig hurtigt til tops og får ansvaret for en aftale med det franske militær.
Artiklen fortsætter efter annoncen


