I årevis var Sonos næsten forudsigelige. Ét nyt produkt i foråret. Ét i efteråret. Mindst. Sonos var et af de få audio-brands, hvor man som forbruger næsten kunne sætte kryds i kalenderen. Men den rytme er forsvundet.
Siden den problemfyldte lancering af Sonos Ace har Sonos i den grad trukket i håndbremsen. Faktisk har vi ikke set et eneste nyt Sonos-produkt, siden Sonos Arc Ultra landede i efteråret 2024. Og det er et markant brud med en strategi, der ellers har været fast i årevis. Det er ikke en tilfældighed.
Ace blev et strategisk vendepunkt
Sonos Ace var ikke bare et nyt produkt – det var Sonos’ første skridt ind i en helt ny kategori. Et marked domineret af Apple, Sony og Bose. Resultatet blev et teknisk imponerende headset, men også et produkt, der ramte skævt i forhold til Sonos’ kernefortælling.
Artiklen fortsætter efter annoncen

