×
TeknologiTophistorie

Android 12 Beta slår rekord: Mest downloadede beta i Androids historie

Android 12 Betaen er uden tvivl et varmt emne. Google har desuden afsløret, at Android 12 Beta er den mest downloadede beta i Androids historie.

Denne udmelding kommer fra Dave Burke, VP for Engineering for Android, som udtaler, at Android 12 beta er “den langt mest downloadede/installerede beta nogensinde.” Der er altså ingen tvivl om, at interessen for Android 12 Beta er enorm. Burke giver dog desværre ikke nogle konkrete tal, så det er lidt svært at sammenligne med tidligere Beta-versioner.

Nyheder i Android 12

Android 12 får en stor visuel overhaling, faktisk den største i flere år, ifølge Google. Ændringerne er en del af Googles næste designudtryk – Material You. Farven i brugerfladen tilpasses desuden den enkelte bruger, eksempelvis gennem et tema, hvor farverne i brugerfladen bestemmes ud fra det dit baggrundsbillede.
Notifikations-systemet bliver også ændret for at forbedre designet, brugervenligheden og funktionaliteten. Et større fokus på sikkerhed, privatliv og bedre ydelse er også på listen over forbedringer.
Se alle de nye funktioner her: Android 12 features

Hvornår lanceres Android 12?

Styresystemet er stadig i Beta-stadiet, hvor der bliver testet og fejlrettet i stor stil. inden den officielle lancering senere på året. Googles Pixel-telefoner plejer at være nogen af de første enheder, der modtager de seneste Android-opdateringer. Andre producenter såsom Samsung, Sony og OnePlus bruger tid på at tilpasse Android 12 til deres platform, hvorfor det tager lidt længere tid, før det bliver udrullet. Google forventer at Android 12 når et stabilt stadie i august, hvorefter en lancering sker i de følgende måneder.
Du kan læse mere om Betaen her: Android 12 Beta.

Android 12 tidslinje


Læs også: Tesla demonstrerer Cyberpunk 2077 i den nye Model S

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.