LG W7 OLED tv

Setup og første indtryk

Vores testsetup med LG W7 er, naturligvis, sat sammen af LG. Vi har dog tidligere prøvet at sætte W7 op på væggen, og det er et ekstremt let tv, der monteres med et sindrigt magnetsystem. Som køber af fjernsynet vil du dog i Norden aldrig komme i den situation, at du selv skal sætte fjernsynet op fordi en del af pakken er, at forhandleren leverer det inkl. opsætning. Om det er fordi tv’et faktisk på grund af tykkelsen er lidt skrøbeligt, ved vi ikke – under alle omstændigheder bør man få sat et fjernsyn som W7 op – og kalibreret. (Du har jo alligevel lige betalt 65.000 kr. for det, så en kalibrering til et par tusinde er vel det mindste, du kan gøre for det.)

Fra tv’et går et tyndt kabel ned til den medfølgende soundbar, hvori al elektronikken sidder. Problemet er her, at kablet max kan forlænges til ca. to meter og i øvrigt ikke må bøjes. Så skulle du have lyst til at flytte soundbaren længere væk fra fjernsynet og slå lyden fra så du kan bruge dit eget anlæg – ja, så er det altså desværre ikke muligt.

Svagheden er soundbaren

Og nu vi er ved soundbaren kan vi lige så godt tage det negative først: Lyden fra LG’s egen medfølgende soundbar er okay, men stadig slet ikke på linie med gode surroundsystemer fra andre producenter, der simpelthen bare gør det bedre på lydkvalitet. Ikke desto mindre er det ikke muligt at slippe for soundbaren på W7 af den simple årsag, at al tv’ets elektronik er at finde i soundbaren – både billedprocessorer og i det hele taget stort set alt hvad der driver billedet til skærmen er altså at finde i soundbaren. Med andre ord; du slipper ikke. Vi har dog spurgt LG om det på et senere tidspunkt bliver muligt at købe en ekstern boks, der har tilslutninger og alt den samme indmad – men uden højttalerne – og det er de ikke afvisende overfor. Det er faktisk omvendt også tv’ets styrke – i teorien vil man kunne bruge samme panel til flere forskellige typer bokse – alt efter behov.

I soundbaren finder du følgende in/output:

Artiklen fortsætter efter annoncen

4 x HDMI

3 x USB

1 x composit

1 x component

Artiklen fortsætter efter annoncen

1 x optisk

1 x antennestik

1 x minijack

Lyden fra den medfølgende soundbar kan vi bedst beskrive som middelmådig, på trods af Dolby Atmos certificering. Atmos i en biograf lyder godt – presset sammen i en soundbar uden ekstern subwoofer lyder det som en dåse der forsøger at puste sig op. De to mærkelige tårne der kommer til syne når soundbaren er i brug skulle i teorien fordele lyden og få det til at føles som om, den også kommer oppefra – men effekten er begrænset, og står soundbaren mere end 20-30 cm. under tv’et, er lyden tydeligt placeret under billedet – hvilket ikke er optimalt overhovedet.
Med andre ord; soundbaren er W7’s store svaghed. Det mest irriterende er, at man ikke kan få en lille og mere diskret boks uden indbygget lyd, så man kunne tilslutte sit eget system – for hvis man køber et tv der er så dyrt som W7, har man formentlig også allerede et godt system. Heldigvis lader det til, at LG er lydhøre over for vores pointe. (Fordelen ved at få lov at sidde direkte over for udviklerne i San Fransisco.)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med det negative af vejen kan vi tale om selve panelet. Og nu begynder det sjove.

Dolby Vision HDR

W7 – og i øvrigt hele LG’s serie af OLED tv – er tungt inficeret med Dolby teknologi. Dolby Vision, Dolbys HDR løsning, er til stede i alle tv’ene, og altså også topmodellen W7. Basalt set er Dolby Vision en HDR standard, som LG indtil videre er de eneste, der har bragt til hjemmebiografen med 2017 modellerne af deres OLED TV. Der findes konkurrende HDR standarder på markedet og heldigvis understøtter W7 også disse standarder, så ligegyldigt hvilket materiale, du vælger at afspille på tv’et vil du altså få det maximale ud af HDR billedet. Under alle omstændigheder er Dolby Vision allerede den standard de fleste filmselskaber ser ud til at bruge, og den er da også de andre teknisk overlegen.
Når man ser “ægte” HDR materiale på W7 er det lidt en åbenbaring, for der er virkelig forskel på SDR og HDR. HDR billedet står på stort set alle måder bedre, og man forstår godt, hvorfor standarden så hurtigt er ved at slå igennem. Her er sort virkelig sort, lyse områder mere lyse, overgangene ekstremt detaljerede, og farverne er væsentlig mere naturtro. Detaljer der ligger helt nede i de mørke toner er alligevel tydelige at se – og det samme gør sig gældende i de helt lyse toner. Ser man eksempelvis en sekvens med skyer vil man på et HDR billede få mange flere detaljer i skyernes struktur – hvor de i SDR virker som store, lyse flader. Og intet sted har vi set HDR så pænt repræsenteret som på W7. Alle børnesygdomme de første udgaver af OLED måtte have haft er væk, og HDR på W7 fungerer så englene synger.

Billedkvalitet helt i top

OLED har fra starten været garant for god billedkvalitet og især sortniveauer der fejer al konkurrence af banen. Basalt set er OLED teknologien en slags hybrid imellem det nu afdøde plasmaformat og LED formatet med de fleste af styrkerne fra begge; sortniveauet er helt sort fordi hver enkelt pixel tændes og slukkes separat – i modsætning til LED, der gør brug af baggrundsbelysning, hvilket gør at lyset “bløder” igennem over i de sorte områder i billedet. OLED er samtidig væsentlig mere strømbesparende end tidligere generationer af tv.

Ikke desto mindre har de tre første generationer haft en del svagheder. Især var det problematisk, at lysstyrken simpelthen ikke har været nær så højt som det, traditionelle LED tv kunne levere. Med den nye generation er det langt hen ad vejen lykkedes for LG at lave et tv, der er fuldt på højde med konkurrenterne, også når det kommer til lysstyrke. Bevares, de allernyeste LED tv kan på papiret levere højere lysstyrke, men i praksis betyder det ikke længere ret meget, og LG’s OLED tv leverer også her varen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med andre ord kan du nu have en stue med “almindelig” belysning og alligevel have et OLED tv uden at blive irriteret over, at lysstyrken ikke er høj nok. En enkelt ting man dog skal huske er at sætte strømsparefunktionen til “Auto” for at få lysstyrke nok til at kunne se hvad der foregår – også i et rum med dagslys. Hvis funktionen er tændt vil det være nærmest umuligt at se hvad der foregår hvis der er sol i rummet.

Der hvor OLED især skiller sig positivt ud fra mængden af andre high-end tv er på sortniveauet, og her skuffer W7 da absolut heller ikke. Det er stort set umuligt at se kanten rundt om tv’et, hvis man har et helt sort billede på skærmen, og hvor andre tv har problemer med, at lyse områder “bløder” over i de mørke, der er det ikke engang tilnærmelsesvist et problem på LG’s nyeste OLED – de lyse områder står altid ekstremt skarpt defineret.

Ligesom det ekstremt lækre sortniveau leverer W7 også en enorm kvalitet i farverne.

Vi kan ikke rigtigt få øje på svagheder i billedkvaliteten på W7. Med det rigtige materiale i 4K HDR får du simpelthen det bedste, der findes på markedet lige nu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En lille sjov detalje er, at 3D nu endegyldigt er lagt i graven. Det er ikke engang en mulighed på LG W7 – eller for den sags skyld nogen af LG’s nye OLED tv overhovedet. Tak for det.

Avanceret og grimt styresystem

LG holder, ligesom Samsung, fast i deres eget styresystem, kaldet WebOS. Det kan man åbenbart, hvis man er store nok, men ligesom Samsungs bud på et Smart TV styresystem har LG’s visse svagheder. I første omgang er det en tilvænningssag hvis du kommer fra et andet tv – hvad enten det er Samsungs Tizen baserede system eller eksempelvis Sonys Android TV baserede system. Under alle omstændigheder er WebOS ganske avanceret, og mange vil faktisk sagtens kunne leve med kun at bruge WebOS.
Vores største anke imod WebOS på dette tv er, at det er alt, alt for… “Pokemon” er måske det rigtige ord. På et lækkert, smagfuldt tv til 65.000 kr. virker styresystemet simpelthen malplaceret med dets pussenuttede animationer og en voldsom farvelade, der godt nok fungerer ganske udmærket, men ikke desto mindre bare clasher lidt med et ellers lækkert tv. Eksempelvis figurerer en lille blå pipfugl forskellige steder i styresystemet.

Udover det er systemet faktisk ganske logisk at gå til, og du styrer den lille cursor rundt på skærmen ved at pege med fjernbetjeningen. Det fungerer overraskende godt når man lige har vænnet sig til konceptet.

Menusystemet er logisk opbygget, og du finder stort set alle de vigtige apps, så du kan bruge dit abonnement hos eksempelvis Viaplay og Netflix.

Vores forslag til LG; gør det muligt at “skinne” systemet, og lav nogle forskellige skins der appellerer til forskellige målgrupper. Den målgruppe, der (i hvert fald i Norden) vil købe et tv til 65.000 kr. vil ikke sætte pris på blå undulater og store lyserøde knapper – så giv dem dog en frisk koksgrå i stedet.

W7 koster kassen

Hvis du overvejer at investere i W7, skal du være klar på at betale for det. Den “billige” 65” koster 64.999 kr. Det er altså for folk, der enten er ligeglade med penge (Lars Seier, vi kigger på dig), eller for folk der bare må have det bedste. Men ser man på, hvilken teknologisk bedrift der ligger i at bygge et tv som W7, er prisen faktisk i orden. Husk på, hvad de første LED skærme kostede for bare få år siden.

Chipsettet og billedkvaliteten på alle skærme fra LG er den samme, så du betaler altså ganske meget for at få en skærm, der er ekstremt tynd – men hvis du udelukkende er på jagt efter billedkvalitet, er der ingen grund til at betale så meget for tv’et som du vil komme af med for LG W7. Men flot ser det ud…