Det oplagte spørgsmål, når Netflix’ fire Marvel-helte endelig mødes er: Bliver det lige så mesterligt som Jessica Jones eller første sæson af ’Daredevil’, eller bliver det bare en fortsættelse af den rodede og kedelige Iron Fist?
Fortsætter hvor Iron Fist slap
Og spørgsmålet er endnu mere oplagt, når man tager højde for, at de fires superheltes modstandere denne gang er The Hand. Den mystiske organisation, der blev introduceret i ’Daredevil’ og som er hele ’Iron Fists’ eksistensgrundlag.
Og bekymringen om, at det blot er ’Iron Fis’t sæson 2 knuger en, når ’The Defenders’ allerførste scene er Iron Fist i kamp mod en mystisk fjende i en kloak.
Men heldigvis er det ikke tilfældet.
(anmeldelsen fortsætter under billedet)
Fire sideløbende miniserier
’The Defenders’ lægger ud med at genintroducere de fire New Yorker-helte og deres respektive forhold til den ikoniske storby. Det gør den på en ret unik måde, hvor de forskellige segmenter er skåret som små mini-episoder af deres respektive serier. Daredevil (Charlie Cox) har de mørke gyder, Jessica Jones’ (Krysten Ritter) segmenter har en overvægt af lilla farver og Luke Cage (Mike Colter) er tilbage i det lettere gullige Bronx akkompagneret af et hip hop-soundtrack. Iron Fist (Finn Jones) fortsætter hvor han slap, med at være en forkælet rigmand, der kan magisk karate.
Det fungerer godt og er med til at tegne forskellene på de fire helte og deres plads både i New York og som ”super”helte ret tydeligt – ’The Defenders’ virker derfor netop ikke som en fortsættelse af ’Iron Fist’, selv om den i forhold til visse dele af historien bygger videre på den series handling, men i stedet som nye afsnit af alle fire serier, der kører parallelt.
For lidt og for langsomt
Bagsiden af den medalje er så, at ikke alle fire helte er lige stå interessante steder i livet. Jessica Jones har vendt helte- og detektivlivet ryggen og er tilbage på barstolen, Luke Cage er netop sluppet ud af fængsel, Daredevil prøver på i stedet at være advokaten Matt Murdoch og Iron Fist er … nå ja, Iron Fist er stadig lige irriterende.
Det har taget Netflix’ 65 afsnit af de respektive serier at nå til dette punkt, som alle fans har ventet på. Serierne har været af forskellig kvalitet, men der har været geniale elementer: De lange kampscener i ’Daredevil’, ’Luke Cages’ mere brutale slagsmål og den helt unikke hip hop-stemning og det meste af ’Jessica Jones’.
Der har også været lavpunkter: Historien i ’Daredevil 2’, skiftet fra den mesterligt velspillede skurk Cottonmouth til den banale Diamondback i ’Luke Cage’ og så … nå ja, hele ’Iron Fist’. Og alle serierne har været præget af, at 13 afsnit, der fokuserede på én helt måske lige var i overkanten, hvilket har givet anledning til lidt træden vande, inden man var klar til at kaste sig ud i klimakset.
Burde være otte stramme episoder
Derfor er det befriende, at ’The Defenders’ har valgt kun at bruge otte afsnit til at fortælle sin historie.
Problemet er så, at vi efter halvdelen af de otte afsnit, stadig ikke helt ved, hvad den historie er.
Måden serien introducerer de fire på og samler de fire som om de hver har deres serie, der langsomt flettes sammen til en fungerer stilistisk godt, men det tager alt for lang tid. Vi skal helt hen i tredje ud af kun otte afsnit før vi ser de fire rulle sig rigtig ud side om side.
Der er et par gode møder undervejs – som f.eks. en kamp mellem Iron Fist og Luke Cage (der nærmest er et permanent team og allerbedste venner i deres tegneserier), der meget tilfredsstillende viser, hvad der sker, når en glødende supernæve kolliderer med en skudsikker kæbe. Men vi skal langt hen, før der virkelig kommer interaktion mellem de fire.
Den længe ventede konfrontation
Og det er en skam, for bortset fra den kampscene, der med rette fylder meget i traileren, så er det samtalerne mellem de fire, der er seriens højdepunkt. De andres reaktioner på Iron Fists mytologiske herkomst er med til at pille den mest irriterende af de fire ned, og Jessica Jones sarkastiske vid og fandenivoldske attitude spiller rigtig godt mod Daredevils dystre alvor og Iron Fists forkælede arrogance.
Et andet problem er seriens store fjende. The Hand har samme mytologiske bullshit-problem som Iron Fist, og vi skal et godt stykke ind i serien for at finde ud af, hvad deres plan er – og så er den ikke synderlig original – og den nye hovedskurk Alexandra spillet af Sigourney Weaver er blot endnu en dyster skikkelse i jakkesæt, der trækker i trådene og som der har været alt for mange af i ’Iron Fist’. Weaver spiller godt og er god til at true, men hun har ikke meget at arbejde med, fordi det hele skal være så mystisk.
Og det er et problem, når hovedforfatterne Doug Petrie og Marco Ramirezvi (der senest stod bag cen noget flade ’Daredevil’ sæson 2) kun har otte afsnit at gøre godt med, at vi først omkring afsnit fire sidder med den der håbefulde ”Så, nu sker der noget”-følelse.
Slutter på et højdepunkt
Vi har kun haft adgang til de første fire afsnit og baseret på dem, tør vi godt placere ‘The Defenders’ over både ’Daredevil’ sæson 2 og ’Iron Fist’ alene baseret på scenerne med tværtsarkastiske Jessica Jones og de fires samspil, når de endelig finder hinanden. Og fordi serien sluttede på et højdepunkt med løftet om flere masseslagsmål og dialoger, hvor de fires forskelle kommer til udtryk, så tror vi på, at ’The Defenders’ kan nå endnu højere – men det er trist, at den formøbler så meget af sin spilletid på at nå dertil.
‘Marvel’s The Defenders’ kan streames på Netflix på fredag d. 18. august.