Har de højere priser på iPhone ramt Apple som en boomerang? Onsdag måtte Apple advare investorerne om, at indtægterne i de sidste tre sidste måneder af 2018 ikke ville leve op til tidligere estimater. De vil ikke engang komme tæt på. Årsagen er et skuffende salg af iPhones.
Æble-chefen Tim Cook fortæller i et brev til investorerne, at problemet primært skyldes Kina, hvor handelskrigen og en generel økonomisk afmatning gør det svært for Apple. Men han nævner også en anden årsag: At brugerne simpelthen ikke skifter mobiltelefonen ud lige så ofte som tidligere.
Det er dog ikke bare i Kina at salget skuffer. Der er også problemer med at få iPhone-modeller over disken i mere udviklede markeder såsom Europa og USA. Her skyder Cook skylden på ”makro-økonomiske forhold”, ”en stærk dollarkurs” og ”et skifte i den måde teleselskaberne prissætter telefoner”.
Artiklen fortsætter efter annoncen

