Teknologi

Apple køber Shazam

Shazam

Kender du det? Du hører et nummer i radioen, som du godt kan lide. Men værten glemmer at sige, hvem der spiller, så det er nærmest umuligt at finde det igen. Med app’en Shazam, der findes til både iOS og Android, kan man undgå den slags generende situationer. App’en lytter med og fortæller dig, hvem der spiller. Og det er en god ide – det synes i hvert fald Apple, der angiveligt er villige til at smide 400 mio. dollars – eller 2,5 mia. kroner – for tjenesten.

Det er nyhedstjenesten TechCrunch, der mener at have talt med kilder, der bekræfter handlen.

Shazam har eksisteret siden 1999. I starten var tjenesten sms-baseret og det var først i 2008 at den blev integreret i en app. I 2016 rundede app’en 1 milliard downloads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Musik, tv og reklamer

Ud over musiknumre kan Shazam genkende tv-serier, film og reklamer – og i sin nuværende form sender app’en brugeren direkte videre til iTunes, Spotify eller et andet sted, hvor brugeren har direkte adgang til det søgte medie.

Man kan godt forestille sig at Apple på sigt vil lukke app’en og integrere søgningen i sine egne tjenester; Apple Music, Apple TV, iTunes, etc. Shazam er allerede integreret med Siri.

MERE OM SAMME EMNE:

Hverken Apple eller Shazam vil, naturligvis, kommentere på rygterne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.