Elektronik

Apple lancerer nyt Apple TV 4K

Apple TV 4K

Ligesom med de nye AirTags har det været ventet i et stykke tid at Apple ville lancere et nyt Apple TV 4K med flere kræfter. Det skete så her til aften i den omfattende lancering af en hel række nye produkter, som Tim Cook kunne præsentere fra Cupertino. Og det nye Apple TV ser nogenlunde ud som forventet…

Apple TV 4K får ny processor

Det nye Apple TV 4K får den “halvgamle” A12 processor – men det er stadig en ganske fin opgradering fra den forrige generation, der havde en A10X processor. Den nye processor vil blandt andet tilbyde bedre billedkvalitet med hurtigere opdateringsfrekvens. Den er også i stand til at lave betydeligt bedre grafik end den tidligere generation – og eftersom man kan forbinde både PS og Xbox controllere til Apple TV vil det nye Apple TV potentielt kunne blive en reel konkurrent for “casual gamers” til at investere i en dyr konsol.

Ny fjernbetjening

MERE OM SAMME EMNE:

Apple TV 4K remoten har fået en grundig overhaling. Den nye er en total redesignet fjernbetjening. Siri er flyttet over på siden af fjernbetjeningen – hvilket for os danskere, der endnu ikke har fået Siri på Apple tv giver endnu bedre mening. (Faktisk har Apple tilføjet flere lande – bare ikke Danmark) “Hjulet” øverst er beregnet til at bruge som netop det – et hjul, hvor du kan spole igennem video. Der er også blevet plads til en knap, hvorpå du kan tænde og slukke dit tv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis du vil læse hele pressemeddelelsen kan du se alle detaljerne her. (Engelsk link)

Apple TV 4K koster 1.499 kr. Apple tilføjer i øvrigt også den nye Siri fjernbetjening til det “gamle” Apple TV HD – der koster 1.299 kr. Du vil også kunne købe fjernbetjeningen til dit eksisterende Apple TV – så koster den 499 kr.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.