×
Gadgets

Apple TV 4K opdatering er måske lige om hjørnet

Apples Apple TV 4K er en af de mest populære streaming bokse i verden, og nu kan der være en opdatering på vej, hævder kendt leaker.

Vi har tidligere skrevet om rygter der tyder på, at Apple arbejder på et nyt Apple TV 4K med hurtigere processor, mere hukommelse og eventuelt endda en ny fjernbetjening. Men nu bringer den efterhånden berømte leaker Jon Prosser endnu engang rygterne helt til tops – han har nemlig tweetet det følgende:

https://twitter.com/jon_prosser/status/1258366598710206464?s=20

Ny processor baner vej for nye spil

Den nuværende processor i det eksisterende Apple TV 4K er faktisk alt rigeligt til at afspille 4K video materiale. Men i de senere år har Apple gjort mere og mere ud af Apple TV som en spilplatform, og det er da også netop her, en ny processor vil være en betydelig forbedring. Med en A12X skulle Apple TV få mindst samme processorkraft som en PS3, hvilket må siges at være en fornuftig ydelse i så lille en boks.

Mere hukommelse

Også mere hukommelse skulle det ifølge rygterne blive til. Jon Prosser taler om 64GB som det mindste – det er i dag det største. Derudover skulle der også komme en 128GB udgave, hvilket igen giver flere muligheder i forhold til eksempelvis spil.

Mere end bare casual?

Forbedringerne her bringer Apple TV 4K op i en klasse, hvor den langsomt begynder at snappe de store, Xbox og PS, i haserne. I hvert fald vil det betyde, at vi kommer til at se større titler og mere avancerede spil på den lille boks. Ikke desto mindre skal vi nok ikke vente de allermest hypede titler – der er stadig langt til den fulde udgave af Far Cry på Apple TV.

Hvornår og hvad koster de?

Det nye Apple TV 4K er ikke officielt lanceret endnu, og selv om rygterne altså har fortalt det meste, så er der intet nyt fra Apple selv. Men hvis Jon Prosser har ret – og det har han haft ret mange gange for nylig – så er der meget snart et nyt Apple tv på vej. Prisen ventes i øvrigt at blive holdt på samme niveau, så du skal forvente at betale ca. 1.300 kr. for det billigste Apple TV og ca. 1.500 for det dyreste.

Du kan læse mere om Apple TV hos Apple.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.