×
NetflixStreaming

Arrested Development sæson 5 kommer d. 29 maj.

Hvis du er fan af Arrested Development - og hvem er ikke det - kan du godt begynde at glæde dig

Netflix er efterhånden kommet dertil, hvor de ikke længere gider gøre ret meget ud af deres lanceringer – de ved godt, at vi sidder der og bingewatcher dem alligevel. Men den nye trailer for Arrested Development afslører alligevel, hvornår serien har premiere på streamningtjenesten: 29 maj. Det passer jo fortrinligt med den kommende sommerferie – og en Netflix Original serie er tilgængelig over hele verden, så ligegyldigt hvor du skal hen, kan du altså nyde serien. I den nye sæson vil vi se familien Bluth give sig selv en “Family of the Year” præmie, og Lindsey beslutter sig for at få en ny karriere som politiker – for, som hun siger, hun “vil være en del af problemet”. Det tegner med andre ord til, at vi vil få masser af de fede jokes som serien er kendt for.

Sæson 4 i ny version

Skulle du have misset det, har Netflix faktisk for nyligt lanceret sæson 4 af Arrested Development i en opdateret version. Så kan du gøre klar til den kommende sæson 5 ved at se den forrige sæson, som skulle være blevet redigeret om, så den ligner de tre første sæsoner mere – i stedet for at hver karakter har sin egen episode.

Du kan se traileren til den kommende sæson herunder. Sæson 4 i den omredigerede udgave kan du finde på Netflix nu.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.