Netflix vil ikke længere nøjes med at være den app, børnene åbner, når de skal se tegnefilm. Nu vil streaminggiganten også være det sted, de spiller. Selskabet har lanceret Netflix Playground i hele verden – på dansk markedsført som Netflix Legehjørne. Det er en separat spilapp til børn op til otte år, hvor de kan spille små, børnevenlige spil med figurer fra kendte universer som Peppa Pig, Sesame Street, StoryBots og Dr. Seuss.
For forældre er den vigtigste detalje dog ikke figurerne. Det er forretningsmodellen. Spillene er inkluderet i det almindelige Netflix-abonnement, kan spilles offline og er uden reklamer, køb i appen og ekstra gebyrer. Det bekræfter Netflix selv i lanceringen af appen.
Netflix vil være børnenes trygge legeplads
I en tid hvor mange børnespil er pakket med reklamer, køb, pop-ups og notifikationer, prøver Netflix at sælge Playground/Legehjørne som et mere kontrolleret alternativ. Ikke som endnu en åben app-butik, men som et lukket og kurateret miljø, hvor børn kan trykke sig rundt uden konstant at blive lokket videre til betaling eller reklameindhold.
Artiklen fortsætter efter annoncen

