×
GadgetsTophistorie

Beosound A5. Picnickurv med lyd?

Beosound A5 er en transportabel highend-højttaler, der er klar til at blive taget med på picnic allerede i dag.

B&O har i dag præsenteret sin seneste bærbare højttaler. Beosound A5 er er designet i samarbejde med den dansk-italienske designduo GamFratesi. Det skal “bygge bro mellem den nordlige og den sydlige designkultur”.

– Beosound A5 er vores nye high-end bærbare højttaler. Vi er meget begejstrede for vores første samarbejde med GamFratesi – et samarbejde, der har resulteret i to design, som bygger på den skandinaviske æstetik, men med deres helt egen, tydelige design-signatur, siger Michael Henriksson, Vice President of Product Marketing hos Bang & Olufsen.

Her på redaktionen er redaktionen er der dog bred enighed om, at den mest af alt ligner en picnickurv. Specielt i udgaven med vævede papirfibre og et lyst håndtag i egetræ, som ses på billedet i toppen. Således bygger den videre på en tradition, der blev grundlagt med Beolit-højttaleren og “lydbøffen” Beoplay A1.

Beosound A5 fås dog også i en version i sort antracit kombineret med front og håndtag i mørk eg. Farverne skal skabe associationer til “vinterens fascinerende skovlandskab”.

Beosound A5
Her ses den mørke variant af Beosound 5.

Højttaleren har et 4-vejs driver setup med fire digitale forstærkere, der tilsammen giver 280 watt effekt, som bør fylde selv store rum med en dynamisk 360 graders lyd. Beosound A5 består af en 1 x 5,25″ bashøjttaler, en 2 x 2″ mellemtone og en 1 x ¾ diskanthøjttaler.

Mozart åbner for stereo

Lige så vel, som du kan bruge højttaleren alene, er det også muligt at tilslutte to Beosound A5-højttalere i et stereosystem. Derudover kan den integreres i et Bang & Olufsen smart home-system.

Højttaleren er baseret på B&Os Mozart-softwareplatform. De fortæller at introduktionen af ultra-wideband åbner nye muligheder over tid, for eksempel Proximity Pairing, der giver mulighed for, at to Beosound A5-højttalere automatisk bliver parret, når de blot bliver placeret i nærheden af hinanden.

Beosound A5 er kompatibel med blandt andet Beolink Multiroom, Airplay 2, Chromecast, Spotify Connect og Bluetooth 5.2.

Beosound A5 er tilgængelig hos udvalgte forhandlere og på bang-olufsen.com fra i dag. Priserne er som følger:

  • Nordic Weave-variant, vejl. pris fra 7.499 DKK.
  • Dark Oak-variant, vejl. pris fra 8.299 DKK.
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.