Elektronik

Billig Chromecast-klon klar i Danmark

Thomsons nye HDMI-dongle giver dig 4K-streaming med Google TV til lavpris og er nu landet i danske butikker.

Google TV

Mens Google har sagt farvel til den klassiske Chromecast og hej til dyrere alternativer, træder elektronikmærket Thomson ind på scenen med en ny streaming-løsning, der er svær at skelne fra originalen – både i funktion og format. Den lille ny hedder Thomson Go Cast 150, og den er netop landet i danske butikker. Det skriver flatpanels.dk.

Go Cast 150 er en diskret HDMI-dongle, der gemmer sig bag dit TV og gør præcis det, du forventer af en moderne streamingenhed: Den kører Google TV, kan caste direkte fra mobilen og giver adgang til både danske og internationale streamingtjenester som DRTV, TV 2 Play, Disney+, Netflix og Apple TV+.

Designet og brugeroplevelsen lægger sig tæt op ad den nu pensionerede Chromecast med Google TV – og det er med fuldt overlæg. Forbrugere, der savner en billig, Google-drevet streamingløsning, har nu fået et reelt alternativ.

Artiklen fortsætter efter annoncen

4K, HDR og Dolby Atmos – men ikke for de kræsne

Selvom prisen er lav, er specifikationerne ikke helt skrabede. Go Cast 150 understøtter 4K-opløsning ved 60 billeder i sekundet, og du får HDR10 samt Dolby Atmos-lyd. Derimod må du undvære Dolby Vision, og ydelsen kan ikke måle sig med dyrere løsninger som Apple TV 4K eller Nvidia Shield.

Thomson, som i dag ejes af østrigske StreamView, lover tre års garanti på deres enheder. Med i pakken følger også en dedikeret fjernbetjening, så du slipper for at rode med mobilen, hvis du bare vil se noget hurtigt.

MERE OM SAMME EMNE:

Thomson Go Cast 150 kan allerede nu købes i Power og Expert, og markerer dermed en velkommen tilbagevenden af en billig, enkel streamingløsning – i en tid hvor tech-giganterne helst vil sælge dig noget, der koster det dobbelte.

Donglen har 2 GB RAM og 8 GB lagerplads, hvilket rækker til de fleste almindelige streamingbehov, men nok ikke meget mere. Til gengæld er den perfekt til gæsteværelset, sommerhuset – eller som rejsemakker i kufferten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.