BMW satser nu tungt på brintbiler. Fra 2028 ruller de første serieproducerede brændselscellesystemer ud af koncernens fabrik i Steyr, Østrig – og det betyder, at BMW om få år kan tilbyde kunderne mere end “bare” batteribiler.
Brændselsceller er ikke nye for BMW. Allerede i 2014 testede de teknologien i en 5-serie, og den seneste iX5 Hydrogen har kørt som demonstrationsflåde. Men nu tager tyskerne springet til tredje generation, og denne gang handler det ikke kun om prototyper, men om biler, du faktisk kan købe.
Ifølge BMW bliver de nye systemer både 25 procent mere kompakte, kraftigere og mere effektive end tidligere. Med andre ord: Længere rækkevidde og lavere forbrug – uden at gå på kompromis med plads eller performance.
Artiklen fortsætter efter annoncen

