Bang & Olufsen har i dag offentliggjort Beoplay Eleven, en ny generation af trådløse in-ear høretelefoner. Modellen er en videreudvikling af Beoplay EX-serien og er ifølge B&O designet med forbedret akustisk ydeevne, avanceret aktiv støjreduktion (ANC) og optimeret transparensfunktion.
Beoplay Eleven er udstyret med seks opdaterede mikrofoner, som skulle sikre lavere støjniveauer og forbedret stemmeklarhed under opkald. Høretelefonerne introducerer også funktionen Wind Guard, der via B&O-appen reducerer vindstøj og samtidig giver brugeren mulighed for at være opmærksom på omgivelser som trafik eller alarmer.
B&O hævder at den aktive støjreduktion blevet forbedret, så lavfrekvent støj reduceres mere effektivt. Dette kombineres med en optimering, der tager højde for forskellige ørestørrelser og former, hvilket skal sikre både komfort og præcis lydgengivelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen




