Børsten der sladrer om dovenskab

Mobile World Congress er mere end bare mobiltelefoner. I en af hallerne fandt vi denne dims: En Bluetoth-tandbørste, der via lokaliseringsteknologi og bevægelsessensorer kan lure om du snyder med tandbørstningen.

Det er tyske Braun der står bag tandbørsten, der automatisk registrerer de områder af munden, som brugeren forsømmer, og giver feedback via en app på mobiltelefonen. Appen advarer desuden brugere, som børster for hårdt, og sørger for, at de børster længe nok. Samtidig fører app’en statistik over tandbørstning, så man på uge, måneds og årsbasis kan se, hvor meget tid man bruger foran spejlet – og om man gør det godt nok.

 

“Mange patienter børster ikke deres tænder ordentligt, selv om de tror de gør. Der er primært tre hovedområder, som de fejler ved; for hård børstning, for kort børstning og svært fremkommelige områder i munden forsømmes. Dette nye børstesystem omskoler brugeren til at børste mere omhyggeligt, hvilket giver bedre tandpleje,” hævder en vis Dr. William Minston, der er autoriseret tandlæge og Scientific Manager hos Oral-B, i en pressemeddelelse.

Se en demonstration af tandbørsten i videoen ovenfor, hvor iNPUT-chefredaktøren tager en prøvetur.

 

Oral-B Genius, som børsten hedder, kommer i butikkerne i starten af juli.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.