Selv om Dacia er i gang med et skifte til elbiler, vil mærket fortsat være et lavprismærke. Af den grund kan overgangen fra fossil til el også tage tid, advarer Dacia-bossen Denis Le Vot i et interview med Autocar. Her fortæller han også, at der vil komme en elektrisk udgave af Dacia Sandero.
Det bliver firmaets første elbil i fuld størrelse og Le Vor lover at prisen bliver mere end overkommelig. Blandt andet fordi Dacia vil undgå dyr hurtigladning og batteri med lang rækkevidde. Bilen vil være baseret på CMF-BEV-platformen, der også vil være at finde i Renault 5, Renault 4 og en elektrisk efterfølger til Nissan Micra.
– Alle bilproducenter forsøger at præsentere deres bedste løsninger til elektrisk drift, hvilket betyder 500 til 600 kilometer i rækkevidde og 20 minutters opladning på motorvejen, ikke? Det vil vi absolut ikke. Hvorfor? For vi har et socialt ansvar her. Vores job er tilgængelig mobilitet, og det inkluderer elbiler. Vi udviklede Dacia Spring af den grund, siger Denis Le Vot.
Artiklen fortsætter efter annoncen

