Ifølge en artikel i CnEVPost planlægger den kinesiske batteriproducent CATL – verdens største – at reducere prisen på en ny generation af LFP-battericeller med hele 50 procent i midten af 2024. Det kan bane vejen for væsentlig billigere elbiler.
CATL forventer at kunne tilbyde de billigere elbilbatterier ved at optimere deres produktionslinje på en ny generation af LFT-battericeller. Det nye batteri overholder den tyske VDA-standard og har rektangulære battericeller, der måler 148 mm, 26,5 mm og 91 mm.
Battericellerne, der kan oplades fuldt ud på mindre end 30 minutter, vil blive solgt til elbilproducenterne for i gennemsnit 400 yen pr. kilowattime, hævder mediet. I midten af 2023 var gennemsnitsprisen pr. kilowattime på 800-900 yen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

