CATL har netop løftet sløret for en ny generation LFP-batterier, der ifølge selskabet kan lade fra 10 til 80 procent på bare 3 minutter og 44 sekunder. Hvis tallene holder i virkeligheden, er det ikke bare en teknisk milepæl. Det er et varsel om, hvor hurtigt kinesiske batteriproducenter flytter grænsen for, hvad elbiler kan.
CATL præsenterede mandag den tredje generation af Shenxing-batteriet ved et arrangement i Beijing. Det nye batteri er baseret på LFP-kemi, som normalt forbindes med lavere pris og høj sikkerhed, men ikke nødvendigvis med de mest ekstreme ladehastigheder. Netop derfor vækker lanceringen opsigt, at batteriet kan gå fra 10 til 35 procent på ét minut, fra 10 til 80 procent på 3 minutter og 44 sekunder og fra 10 til 98 procent på 6 minutter og 27 sekunder.
Det er voldsomt hurtigt. Så hurtigt, at benzin- og dieselbiler ikke længere kan regne med at have en åbenlys fordel, når det gælder tiden ved “pumpen”. I hvert fald ikke på papiret. For selv om de nye tal er imponerende, er det stadig værd at huske, at de kommer fra producentens egen præsentation, og at vi endnu ikke har set uafhængige test under europæiske forhold.
Artiklen fortsætter efter annoncen

