En stribe udviklere advarer nu om, at det kan blive endog særdeles vanskelig at blokere for annoncer i fremtiden, hvis Google gør alvor af sine planer om en opdatering af den populære Chrome browser. En producent af ad-blockere siger endda, at opdateringen vil ”smadre” ad-blockere.
I en Chrome-diskussionsgruppe har Google udgivet et indlæg med forslag til ændringer, der skal ”forbedre sikkerheden og privatlivet” i forbindelse med Chrome-udvidelser – og samtidig forbedre hastigheden. Google skriver, at udvidelserne ofte gør det markant langsommere at loade hjemmesider.
Ødelægger grundlæggende funktioner
Helt konkret vil Google forhindre udvidelserne i at ændre data som de modtager fra de sites brugerne besøger. Men netop muligheden for at blokere, ændre og omdirigere indkommende data er helt nødvendigt for ad-blockernes mulighed for at stoppe annoncer og popup-reklamer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

