Ejere af den lille smækre Chromecast med Google TV, der desværre ikke er officielt lanceret i Danmark, kan nu glæde sig over at få ekstra funktioner som ‘gave’. En softwareopdatering af donglen gør ikke alene wifi-forbindelsen mere stabil, fortæller Google, men tilføjer også HDR og Dolby Vision.
Når den nye software – der fylder voldsomme 168 megabyte – er installeret, er det muligt at dykke dybere ned i videoindstillingerne. Nu er det blandt muligt at vælge foretrukkent HDR-format. Valgmulighederne er, som nævnt, Dolby Vision og HDR, men også SDR, hvis man skulle foretrække det.
Man kan også manuelt skifte mellem forskellige billedopløsninger og hastigheder, men det er vist primært for de indviede. Har man ikke specielle behov, er det bedre at lade Chromecast vælge for en.
Artiklen fortsætter efter annoncen

