Elbiler

[Opdateret] Clever: Der er ved at være styr på nedbruddet

Kun Powered by-standerne mangler at komme op at køre igen, og der arbejdes på højtryk, lover Clever.

Clever

Clever er ved at have styr ladestanderne igen, oven på gårsdagens store nedbrud. Det fortæller selskabet i en mail til iNPUT. Lige nu mangler ladeoperatøren “bare” at få Powered-by-ladestanderne til at fungere igen – og der arbejdes på højtryk, loves det.

Powered-by-ladestanderne er ejet i fællesskab mellem Clever og E.ON og står på få, men vigtige lynladestationer rundt om i landet. Eksempelvis de meget besøgte ladestationer i Fredericia, Nyborg og Korsør. I Fredericia dog kun halvdelen af de tilgængelige ladepunkter.

Dermed skulle det altså igen være muligt at benytte sin ladebrik ved hovedparten af Clevers ladepunkter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selskabet har i skrivende stund (lørdag formiddag) endnu ikke opdateret sin hjemmeside med de nye informationer. Her står der fortsat, at problemerne forventes løst fredag eftermiddag. Også det er der ved at blive ændret på, loves det.

Clever-kunder stod fredag op til en virkelighed, hvor de ikke kunne benytte hverken app eller ladebrik til at starte opladning af elbiler og plugin-hybrider. Ifølge ladeoperatøren skyldtes det en forbindelsesfejl i et af de bagvedliggende systemer.

Vi har bedt om en mere uddybende forklaring på, hvad der skete og håber at kunne opdatere artiklen her senere .

OPDATERING:

MERE OM SAMME EMNE:

Clever har givet os en liste over de berørte Powered-by-lynladestandere:

Artiklen fortsætter efter annoncen

  • Fredericia, 7 lynladepunkter
  • Haverslev, 2 lynladepunkter
  • Knudshoved, 4 lynladepunkter
  • Halsskov, 4 lynladepunkter
  • Farø, 4 lynladepunkter
  • Karlslunde Vest, 2 lynladepunkter
  • Karlslunde Øst, 2 lynladepunkter

Til gengæld skulle følgende lynladestationer, der er Clevers egne, være oppe at køre igen:

  • Aarhus Havn, 4 lynladepunkter
  • Køge, 16 lynladepunkter
  • Frederiksberg Rådhus, 4 lynladepunkter
  • Odense, 28 lynladepunkter
  • Esbjerg, 8 lynladepunkter

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.