×
ElbilerTophistorie

Clever på vej til at blive Danmarks dyreste ladeoperatør

Ikke-abonnenter bliver også ramt af Clevers prisstigninger. Selskabet bliver nu Danmarks dyreste, med mindre du har abonnement hos dem.

Forleden kunne vi fortælle, at ladeoperatøren Clever pålægger sine abonnenter et midlertidigt energitillæg, der skal kompensere for de stigende energipriser. Men det er ikke bare abonnenter, der rammes. Også opladning i “løs vægt” med eksempelvis ladechip bliver dyrere.

Faktisk bliver Clever nu den dyreste ladeoperatør, hvis du ikke har abonnement hos tjenesten, men blot bruger dem til at lade op ad hoc. Bor du i Nyborg, kan du eksempelvis spare hele 2 kroner per kilowatt-time, du tanker, hvis du vælger Uno-X i stedet for Clever.

Helt konkret hæver Clever priserne på sit Go-produkt med en krone per kilowatt-time. Priserne bliver fra og med den 1. juni således:

  • På ladestandere med ladeeffekt op til 99 kW: 4,75 kr./kWt.
  • På ladestandere med ladeeffekt over 100 kW: 6,50 kr./kWt.

Sidste års mest solgte elbil i Danmark var Volkswagen ID.4. Kører man udgaven med 77 kWh-batteripakke til en Clever-lynlader efter 1. maj, koster det altså 54 kroner mere at fylde batteriet fra 10-80 procent (7,7 til 61,8 kW = 54,1 kW).

Den samlede pris for opladningen af ID.4’eren hos Clever bliver på 351,65 kroner. Samme manøvre vil ved Circle K, E.on eller Q8 koste 268 kroner, mens kunderne hos Uno-X i Nyborg slipper med 243,50 kroner.

LadeoperatorMaks. ladekapacitetPris per kWh
Uno-X*150 kW4,50 kr.
Circle K150 kW4,95 kr.
E.on150 kW4,95 kr.
Q8150 kW4,95 kr.
Shell300 kW5,00 kr.
Ionity6,20 kr.
Clever**150-300 kW6,50 kr.
* Uno-X åbner i dag for sin første ladestation i Nyborg.
** Pris fra 1. juni.
(Priserne tjekket den 21. april 2021)

Tror at andre følger efter med prisstigninger

Clever erkender, at de er på vej mod at blive Danmarks dyreste ad hoc-ladeoperatør, men siger at “meget kan være forandret når vores energitillæg indføres” [den 1. juni]. Clever tror eller håber altså på, at andre ladeoperatører må forhøje priserne inden da.

Med hensyn til prisstigningerne siger Clever i en mail til iNPUT:

“Prisen på ad hoc-opladning sker som følge af, at vores omkostninger til strøm er steget til ekstraordinære niveauer, som ikke er set før i historien. Indkøbspriserne på strøm i Danmark er mere end tredoblet det sidste år, og generelt oplever vi den højeste stigning i forbrugspriser i over 30 år. Alle husholdninger og virksomheder rammes, og virksomhederne i Danmark har fået fordoblet deres energiudgifter. De stigende elpriser rammer således også bredt i hele markedet.”

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.