Danmark har overhalet både Norge, Sverige og Holland og kan nu kalde sig europamester i offentlig ladeinfrastruktur. Det viser en ny rapport fra International Council on Clean Transportation, ICCT. Ved udgangen af juni 2026 havde Danmark omkring 46.000 offentlige AC-ladepunkter og godt 10.000 hurtig- og lynladepunkter med jævnstrøm.
På blot ét år er antallet af danske DC-ladepunkter steget med 35 procent, mens antallet af langsommere AC-punkter er vokset med 21 procent.
Danmark lægger afstand til resten af Europa
ICCT sammenligner landene ved at omregne alle ladepunkter til såkaldte 22 kW-ækvivalenter. På den måde tæller en kraftig lynlader mere end en langsom destinationslader. Målt på den måde har Danmark omkring 47 offentlige 22 kW-ækvivalente ladepunkter for hver 1.000 person- og varebiler på vejene.
Artiklen fortsætter efter annoncen


