Danmarks mest solgte bil får nu markant flere funktioner direkte ind i kabinen. Skoda ruller en større softwareopdatering ud, der forvandler elbilerne Enyaq og Elroq til rullende underholdningscentre – med indbygget Spotify, streaming, spil og en mere intelligent ruteplanlægning.
For danske bilkøbere, der allerede har taget Elroq til sig som landets p.t. mest populære bil, er det en opdatering, der gør hverdagen både sjovere og mere fleksibel – uden at man skal skifte bil.
Spotify direkte i bilen – uden mobil
En af de mest mærkbare nyheder er, at Spotify nu bliver integreret direkte i bilens infotainmentsystem. Det betyder, at du kan logge ind med din egen konto og streame musik og podcasts via bilens indbyggede dataforbindelse. Ingen kabeltilslutning. Ingen Apple CarPlay eller Android Auto. Ingen batteridræn på mobilen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


