Elbiler

Škoda viser ny elbil frem for hele verden – i Herning

Škoda har valgt Herning som scene for verdenspremieren på de nye Enyaq RS-modeller – to elektriske topbiler med stærke præstationer, lang rækkevidde og hurtig opladning.

enyaq rs

Når verdens øjne i disse dage er rettet mod Herning og Stockholm i forbindelse med ishockey-VM, har Škoda benyttet lejligheden til at rulle to nye elbiler ud på isen – eller i hvert fald næsten. Den tjekkiske bilproducent har nemlig valgt at præsentere sine opdaterede RS-modeller, Enyaq RS og Enyaq Coupé RS, for allerførste gang netop her.

Begge modeller har fået en teknisk overhaling med forbedret ydeevne og hurtigere opladning. Med to elmotorer og firehjulstræk leverer de 340 hestekræfter, og accelerationen fra 0 til 100 km/t klares på 5,4 sekunder. Rækkevidden er op til 565 kilometer, og batteriet på 84 kWh kan lynlades fra 10 til 80 procent på omkring 26 minutter med op til 185 kW.

Škoda har også haft fokus på køreoplevelsen. Undervognen er sænket, bremserne er større, og der er mulighed for at tilpasse støddæmpningen med op til 15 forskellige indstillinger, hvis man vælger det adaptive chassis. Standardhjulene er 20 tommer, og der kan tilvælges 21 tommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Designmæssigt følger modellerne den seneste Modern Solid-retning fra Škoda, med sorte detaljer og en ny front kaldet “Teck-Deck-Face”. Den iøjnefaldende RS-farve “Mamba Green” går igen både udvendigt og i kabinen, hvor der også er synlige detaljer i limegrønne syninger, sort Suedia og karbon-look. Interiøret kan også opgraderes med en RS Suite-pakke med læder og hvide syninger.

Af udstyr kan nævnes LED Matrix-forlygter, panorama-glastag på coupé-versionen, 13” infotainmentskærm, trådløs opladning, varmepumpe og en række avancerede assistentsystemer. Komfortfunktioner som massage i førersædet og ni airbags er standard.

MERE OM SAMME EMNE:

De danske priser på de to modeller bliver offentliggjort til sommer. Til gengæld ligger det allerede fast, at de bliver omfattet af Škoda Danmarks garanti på fem år eller 150.000 kilometer.

Læs også – Prøvekørt: Skoda Enyaq har smidt tøflerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SpecifikationEnyaq RS / Coupé RS
Ydelse340 hk / 250 kW (to elmotorer, AWD)
Acceleration 0-100 km/t5,4 sekunder
Topfart180 km/t
Batterikapacitet84 kWh (79 kWh netto)
Rækkevidde (WLTP)Op til 558 km (RS) / 565 km (Coupé RS)
Ladetid (DC, 10-80%)Ca. 26 minutter ved 185 kW
Ladetid (AC, 0-100%)Ca. 8 timer og 30 minutter ved 11 kW
UndervognSportsundervogn (sænket 15 mm foran / 10 mm bag)
Fælge20” standard / 21” som tilvalg
KabineRS Lounge standard, RS Suite som tilvalg
Infotainment13” skærm, navigation, trådløs Apple CarPlay
SikkerhedNi airbags, LED Matrix-forlygter, Travel Assist
Garanti5 år / 150.000 km
PrisOffentliggøres sommeren 2025

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.