En lille metaldel kan få alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude. Bilkoncernen Stellantis tilbagekalder 51.141 biler fra Citroën, Opel og Fiat på grund af en sikkerhedsfejl, der i værste fald kan forhindre redningsmandskab i at åbne bildørene efter et sammenstød. Og fejlen rammer også danske bilister.
Ifølge FDMs oversigt over tilbagekaldelser er mindst 1.517 biler omfattet af tilbagekaldelsen herhjemme. Det drejer sig om 1.054 eksemplarer af Citroën C3 og C3 Aircross samt 463 Opel Frontera. Også Fiat Grande Panda er nævnt i den internationale tilbagekaldelse, men det er endnu ikke bekræftet, om danske eksemplarer er berørt.
Strømmen kan forsvinde i det værst tænkelige øjeblik
Problemet skyldes et beslag ved bilens almindelige 12-voltsbatteri. Ved en frontalkollision kan beslaget komme i kontakt med batteriets elektriske tilslutning og afbryde strømforsyningen tidligere, end bilens sikkerhedssystemer er beregnet til. Dermed risikerer den elektriske oplåsning af dørene at svigte.
Artiklen fortsætter efter annoncen

