Elprisen hopper, når vi laver aftensmad og tænder for morgenkaffen. Netop de udsving vil en af Danmarks rigeste nu være med til at dæmpe. Med åbningen af Nordeuropas største batterianlæg ved Kvosted nordvest for Viborg satser energiselskabet European Energy massivt på lagring som kuren mod vilde elprissving.
Kernen i satsningen er enkel: Når sol og vind giver overflod af grøn strøm – ofte så meget, at prisen falder til nul eller bliver negativ – lagres energien. Senere, når efterspørgslen topper, sendes strømmen tilbage i nettet. Ifølge European Energy betyder det færre pris-hop for helt almindelige husholdninger.
– Det betyder for den almindelige dansker, at strømpriserne bliver mere stabile, siger Knud Erik Andersen til DR Klima.
Artiklen fortsætter efter annoncen


