Dansk vindmøllebatteri kan gøre elregningen lavere

Batteriet har en effekt på 2,2 MW og kan lagre 4,5 MWh energi. Det svarer ifølge virksomhederne bag projektet til omkring 375 almindelige husstandes elforbrug i et døgn – eller batterierne i cirka 70 elbiler. Anlægget består af to battericontainere med LFP-battericeller.

Gemmer strømmen, når alle møllerne snurrer

Ideen er ikke bare at gemme billig strøm og sælge den dyrere senere. I områder med mange vindmøller opstår problemet ofte samtidig: Når det blæser, producerer alle møllerne på én gang. Det kan skabe flaskehalse, og produktionen kan derfor blive begrænset, selv om vinden er gratis og møllerne egentlig kunne producere mere.

Med et batteri ved selve møllen kan en del af strømmen parkeres lokalt og først sendes videre senere. Centrica Energy står for den kommercielle styring af anlægget og kan behandle vindmøllen og batteriet som ét samlet energianlæg.

– Fremtidens energisystem har brug for fleksibilitet, siger Kristian Gjerløv-Juel fra Centrica Energy.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I praksis betyder det, at systemet løbende kan vælge mellem at sende vindstrømmen direkte ud på markedet eller fylde batteriet.

Kan også mærkes på elregningen

Et enkelt batteri i Vestjylland kommer selvfølgelig ikke til at få elprisen i Danmark til at styrtdykke. Men hvis batterilagring bliver bygget ud i stor skala sammen med mere vedvarende energi, kan effekten ifølge en analyse fra Dansk Erhverv og EA Energianalyse blive mærkbar.

Analysen anslår, at danske husholdninger og virksomheder samlet kan spare op mod 2,8 milliarder kroner om året. For en typisk husholdning svarer det ifølge beregningen til omkring 430 kroner om året. Samtidig vurderer analysen, at forskellen mellem døgnets højeste og laveste elpriser i nogle scenarier kan reduceres med op til 70 procent.

Det er naturligvis modelberegninger og ikke en garanti for en bestemt besparelse på din næste elregning. Men mekanismen er forholdsvis enkel: Batterier kan købe – eller lagre – strøm, når der er rigeligt af den, og sende den tilbage på nettet, når produktionen er lavere og efterspørgslen større. Det gør det sværere for elprisen at stikke helt af i de dyreste timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

25 lignende projekter på vej

Kikkenborg ser heller ikke ud til at blive en enlig batterikasse på en vestjysk mark. BattMan Energy, som har udviklet og bygget anlægget, oplyser, at virksomheden har 25 lignende projekter med vindmøller under udvikling i Danmark.

Vindmølleejeren Lisby WP planlægger desuden allerede endnu et batteri ved Fåre. Det skal efter planen blive omtrent dobbelt så stort som anlægget ved Kikkenborg.

Interessen kommer samtidig med, at der skal bruges enorme beløb på selve elnettet. Energinet har tidligere oplyst, at selskabet forventer at investere omkring 41 milliarder kroner i transmissionsnettet alene fra 2025 til 2028. Batterier erstatter ikke den udbygning. Men de kan hjælpe med at presse mere ud af de kabler og transformerstationer, vi allerede har.

Batterier kan ikke bare stille sig forrest i køen

Her støder teknologien dog ind i reglerne. Dansk Erhverv mener, at batterier bør spille en langt større rolle i løsningen af kapacitetsproblemerne og kritiserer, at batteriprojekter ikke prioriteres højere i arbejdet med nye tilslutninger til elnettet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Vi kan ikke bare bygge os ud af kapacitetskrisen, siger Ulrich Bang, vicedirektør i Dansk Erhverv.

Organisationens pointe er, at batterier ikke blot er endnu en stor strømforbruger, der vil kobles på nettet. De kan også skrue ned for belastningen på tidspunkter, hvor nettet er presset.

Kikkenborg-projektet viser en anden mulighed: I stedet for at bede om en helt ny forbindelse har man sat batteriet bag en eksisterende.

Og hvis modellen kan kopieres til flere af Danmarks mange eksisterende vindmøller, kan den vise sig at være en temmelig effektiv måde at få mere ud af både vinden og de kabler, der allerede ligger i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen