Men hvem investerer først? Producenterne vil gerne vide, at der findes kunder og et rør. Kunderne vil vide, at brinten kommer. Og det er svært at forsvare et dyrt rør, hvis ingen endnu har brint at sende gennem det.
Da den politiske aftale om Syvtallet blev indgået i februar 2025, beskrev klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard problemet ganske direkte:
– Som det er nu, kan markedet ikke selv klare det, og den barriere vil vi nu fjerne, sagde han. Det er næsten hele brintbranchens udfordring kogt ned til én sætning.
Der er milliarder at hente – måske
Potentialet er til gengæld svært at overse, hvis man spørger brintbranchen selv. Den franske brancheorganisation France Hydrogène har sammen med rådgivningsfirmaet BDO beregnet, at 8,8 GW elektrolysekapacitet i Frankrig i 2035 kan reducere landets årlige forbrug af fossil energi med seks procent og mindske energiimporten med 5,9 milliarder euro.
Organisationens præsident Philippe Boucly er ikke i tvivl:
– Brint er et aktiv, som vi absolut skal udnytte, siger han.
Men her er det værd at have lommeregneren fremme. Tallene kommer fra en analyse lavet for brancheorganisationen og er et scenarie – ikke en garanti. Resultatet afhænger blandt andet af, at elektrolysekapaciteten faktisk bliver bygget, at der er tilstrækkelig billig strøm, og ikke mindst at nogen vil købe brinten.
Sidstnævnte er måske branchens største hovedpine lige nu.
IEA vurderer, at den globale pipeline af annoncerede lavemissionsprojekter frem mod 2030 er skrumpet til 27 millioner ton efter forsinkelser og aflysninger. Projekter, som enten har fået en endelig investeringsbeslutning eller vurderes at have gode muligheder for at stå færdige inden 2030, udgør kun lidt over seks millioner ton.
Og IEA kalder ligefrem efterspørgslen den afgørende manglende brik. Kun omkring en femtedel af de nye aftaler om køb af lavemissionsbrint i 2025 var understøttet af faste kontraktlige forpligtelser.
Så kan brint blive energiens store joker?
Ja, potentialet er der. Men måske netop som joker – ikke som trumfkortet, der skal løse alt. Brint giver ikke meget mening i de dele af energisystemet, hvor vi lige så godt kan bruge elektriciteten direkte. At lave strøm om til brint for derefter at lave den om til noget andet igen koster både energi og penge.
Men stålværket kan ikke bare få et større batteri. Et containerskib krydser ikke nødvendigvis verdenshavene på samme måde som en elbil kører til supermarkedet. Og kemisk industri har brug for brint som råvare – ikke kun som energikilde. Det er dér, brinten kan få sin store rolle.
Før det sker, skal verden dog både opskalere produktionen af den rene brint, gøre den billigere, finde kunderne og bygge tusindvis af kilometer rør til at flytte den.
Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.
