Underholdning

‘Deadpool & Wolverine’-trailer slår alle rekorder

Traileren til Deadpool & Wolverine blev set 365 millioner gange på et døgn.

Deadpool & Wolverine
Foto: Disney

Efter en periode med afmatning i Marvels film og serier, har de besluttet sig for at sætte to af deres mest populære karakterer i samme film. Det lader til at virke. Traileren til Deadpool & Wolverine fik premiere under søndagens Super Bowl og fik ikke færre end 365 millioner visninger på 24 timer.

Dermed indtager den tronen som den mest sete filmtrailer nogensinde (efter 24 timer forstås). Det fortæller Disney i en pressemeddelelse.

Desværre oplyser Disney ikke præcist hvor disse visninger stammer fra, men på Youtube har traileren p.t. 18,7 millioner visninger alene på den officielle Marvel-kanal. Hertil kommer adskillige millioner fra lokaliserede Marvel-Youtubekanaler, ligesom også andre sociale medier må spytte gevaldigt i posen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

Shawn Levy instruerer Deadpool & Wolverine som naturligvis har Ryan Reynolds og Hugh Jackman i de bærende roller. Herudover medvirker bl.a. Emma Corrin, Morena Baccarin, Rob Delaney, Leslie Uggams, Karan Soni og Matthew Macfadyen.

Deadpool & Wolverine kan ses i de danske biografer fra den 24. juli. Herunder den populære trailer:

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.