Elektronik

DJI Osmo Pocket – perfekt til Youtubere

DJI Osmo Pocket

[dropcap]T[/dropcap]ilbage i 2015 lancerede drone-kongerne DJI sin første gimbal, Osmo, til gode anmeldelser. Siden er der kommet flere udgaver af Osmo – blandt andet en udgave til mobiltelefoner som vi har testet her – men nu har kineserne lanceret sin hidtil mindste Osmo, nemlig Osmo Pocket. Og mon ikke de vil stå på ønskesedlen hos mangen en Youtuber denne jul?

Den er udstyret med en lille farveskærm, så du kan se og betjene videooptagelserne direkte på enheden – eller du kan vælge at tilslutte en smartphone via Lightning eller USB-C og bruge mobilen som viewfinder. Og da Osmo Pocket har samme kamerasensor som dronerne Mavic Pro, Mavic Air og Mavic 2 Zoom, så optager den 12-megapixel billeder og 4K-video med op til 60 billeder i sekundet.

Pressebillede af DJI Osmo Pocket.

MERE OM SAMME EMNE:

En af de funktioner, vi hylde i anmeldelsen af DJI Osmo Mobile 2 er ActiveTrack, der kan låse fast på et objekt og sørge for, at det altid er i billedet. Den funktion virker nu direkte fra kameraet i Osmo Pocket. Der er også tilføjet en ny funktion, FaceTrack, der kan identificere og låse fast på et ansigt – også selvom personen momentært forsvinder ud af billedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I bedste GoPro-stil har DJI også sørget for, at man kan købe sig fattig i tilbehør; eksempelvis en vandtæt æske og en forlænger-stang. DJI planlægger også en 3,5mm adapter til eksterne mikrofoner samt et wifi-modul. I øvrigt er Osmo Pocket er just billig – den koster 2.700 kroner. Den kan forudbestilles nu og forventes at ryge afsted medio december. Læs mere hos DJI.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.