Professionelle droner bliver stadig mere udbredte til alt fra inspektioner og byggeprojekter til beredskab og redningsarbejde. Men jo større dronen er, desto større kan konsekvenserne også være, hvis den styrter ned. Derfor har DJI nu præsenteret AP100 Parachute, et faldskærmssystem til virksomhedens store Matrice 400-drone.
Systemet er udviklet til at hjælpe professionelle droneoperatører med at leve op til europæiske sikkerhedskrav, blandt andet ved flyvning over befolkede områder eller ved operationer uden direkte synskontakt med dronen.
Reagerer automatisk ved fejl
Faldskærmen overvåger dronen med sine egne sensorer. Hvis systemet registrerer, at dronen har mistet kontrollen eller ikke længere kan flyves sikkert, stopper det først rotorernes rotation, så de ikke vikler sig ind i faldskærmens liner. Derefter udløses faldskærmen automatisk.
Artiklen fortsætter efter annoncen

