Elbiler

Elbiler er involveret i flere uheld

Danske forsikringsselskaber fortæller, at elbiler er involveret i 20 procent flere uheld end traditionelle fossilbiler. Værst ser det ud for Tesla.

uheld

Det lader til, at danske elbilsejere har udfordringer med at tøjle elbilens stærke acceleration. Elbiler er ifølge en række danske forsikringsselskaber involveret i 20 procent flere uheld end traditionelle biler – og for Tesla er tallet på voldsomme 50 procent. Det fortæller Politiken, der har ringet rundt til forsikringsselskaberne Topdanmark, Tryg og Codan.

– Vi kan se, at skaderne især er buler på de forreste dele af bilen, og at skaderne sker i forbindelse med start og stop. Man skal med andre ord have indstillet speederfoden, når man begynder at køre i en elbil, siger Søren Friis, der er chef for bilpartnerskaber hos Codan, til Politiken.

Hos Topdanmark oplever man samme tendens til skader i forbindelse med parkering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det sker formentlig, fordi elbiler accelererer hurtigt, og det kan overraske føreren. Det er lidt som at køre en radiobil, siger Jens Røpke, der er chef for produktudvikling hos Topdanmark til avisen.

MERE OM SAMME EMNE:

Hos Danmarks Tekniske Universitet har man en anden teori, nemlig at de fleste elbilskøbere er mænd og at mænd har en tendens til at køre mere hasarderet.

Der findes ingen officielle statistikker over, hvor ofte elbiler er involveret i uheld i forhold til almindelige biler.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.