Elbiler

Elbilen har overhalet plugin-hybriden på de danske veje

September 2022 skulle blive måneden, hvor antallet af indregistrerede elbiler oversteg plugin-hybrider, der kører på de danske veje.

elbilsalget

Det er ikke nogen kæmpe overraskelse, da afgiftstrykket på plugin-hybrider blev øget tilbage i 2020. Men ikke desto mindre har antallet af indregistrerede elbiler netop overhalet de ellers (tidligere) så populære plugin-hybrider.

Per dags dato er der indregistreret 97.121 elbiler. Det er lige nøjagtig nok til at slå plugin-hybriderne, som har 97.071 biler på vejene.

Læs også: Clever bygger Danmarks største lynladestation ved Aabenraa

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Det er er stor vækst i andel af opladelige biler i bilbestanden i Danmark, hvilket skyldes en mere lempelig afgift samt et stadig større udbud af opladelige biler. Vi forventer, at andelen af især elbiler vil stige markant fremmod år 2035, hvor alle nye biler i EU skal være 0-emssionsbiler”, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Som det ses nedenfor, så er det især Tesla Model 3, som trækker læsset med hele 17.203 antal biler. Danskerfavoritten Ford Kuga fører ganske markant, når det gælder plugin-hybriderne.

Mængden af ladestandere skal følge trop

Set fra De Danske Bilimportørers synspunkt, så går det godt med udbredelsen af lade muligheder til de mange elbiler. Men det går langt fra hurtigt nok.

MERE OM SAMME EMNE:

”Når danskerne overvejer ny bil, er muligheden for nem og hurtig opladning en væsentlig del af beslutningen, hvis man overvejer en elbil. Derfor skal der endnu mere fart på etableringen af ladestandere, hvis den positive udvikling skal fortsætte”, siger Mads Rørvig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke kun manglen på lademuligheder, som kunne få folk til at afholde sig fra at investere i en elbil. De nuværende elpriser får eksperter til at frygte, at salget kan kollapse.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.