Elbilerne fortsætter med at sætte retningen for bilsalget i Norden. I juni var hele 96,5 procent af de nye personbiler i Norge rene elbiler. Danmark ligger næsthøjest med en elandel på 79,1 procent, mens Finland og Sverige fortsat halter efter med henholdsvis 48,1 og 44,9 procent.
Tallene fra bilstatistik.dk viser dermed et tydeligt nordisk split: I Norge og Danmark er elbilen blevet normalen. I Sverige og Finland er den stadig i kamp med benzin-, diesel- og hybridbilerne.
Samtidig fylder elbilerne nu også markant i den samlede bilpark. I Norge er 34,3 procent af alle personbiler elbiler, mens Danmark ligger på 22,4 procent. Sverige og Finland er langt bagefter med henholdsvis 9,3 og 7 procent.
Artiklen fortsætter efter annoncen


