Endnu engang må man konstantere, at rygterne om Teslas død er stærkt overdrevne. På trods af den megen virak og et holdningsskifte til Elon Musk, er Tesla Model Y fortsat den næstmest populære model, når familien Danmark skal vælge elbil. Den er kun overgået af Toyota bZ4X, der har fået nyt liv efter opdateringer og et yderst gunstigt leasingtilbud.
Når det er sagt, så er Teslas salg af Model Y faldet med 53 procent i forhold til sidste år. Men, som vi belyser i denne artikel, er det ikke så underligt.
Volkswagen ID.4 – og søsterbilen Skoda Enyaq iV – er fortsat højt på listen over de danske bilkøberes darlings. Faktisk har ID.4 haft en fremgang på hele 143 procent i forhold til samme periode sidste år. Ikke skidt af en model med flere år på bagen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

