Elon Musk er klar til at gå i krig – igen. Denne gang truer han Apple. Efter en uge med hype om nye “krydrede” Grok-funktioner, beskylder Musk nu Apple for at manipulere App Store-hitisterne til fordel for OpenAI’s ChatGPT.
“Apple opfører sig på en måde, der gør det umuligt for andre AI-virksomheder end OpenAI at nå nummer ét i App Store. Det er et klart brud på konkurrencelovgivningen,” skriver Musk på X – uden at fremlægge beviser. “xAI vil straks tage juridiske skridt.”
Ifølge Musk burde både hans sociale medie X og chatbotten Grok være fremhævet i Apples “Must Have”-sektion. I stedet er ChatGPT solidt placeret på førstepladsen blandt gratis iPhone-apps i USA, mens Grok må nøjes med en femteplads – og Google’s Gemini ligger helt nede som nummer 57.
Artiklen fortsætter efter annoncen

