EU-kommissionen har nu officielt valgt at iværksætte en undersøgelse af, om Apple bruger ufine metoder til at mule konkurrenterne i App Store. Det sker på foranledning af musiktjenesten Spotify, der i marts måned indsendte en klage, hvori de beskyldte Apple for at favorisere sin egen musiktjeneste, Apple Music, foran Spotify og andre tjenester.
EU har efter et par måneders betænkningstid og samtaler med kunder nu besluttet at lave en officiel undersøgelse, skriver avisen The Telegraph. Undersøgelsen starter inden for et par uger.
Hverken Spotify eller Apple har ønsket at udtale sig yderligere om sagen, men Apple har allerede i et åbent brev svaret på Spotifys anklager.
Artiklen fortsætter efter annoncen

