×
Teknologi

Facebook tester abonnementsbetaling

Vil du betale 200 kroner om måneden for at få adgang til en bestemt gruppe på Facebook?

Facebook har altid været “gratis” at bruge, men det kan snart ændre sig. Ifølge CNET er Zuckerbergs tropper nemlig igang med at teste abonnementsbetaling på specifikke grupper.

Ideen er, at Facebook vil gøre det muligt for ejere af Facebookgrupper at kræve et abonnement, for at få adgang til gruppen. Betalingen kan af ejeren selv fastsættes til at være mellem 4,99 dollars og 29,99 dollars (32 til 192 kroner, red). En af de grupper, der deltager i pilotprojektet, “Grown and Flown Patents”, har oprettet en undergruppe, “College Admissions and Affordability” som koster 29.99 dollars om måneden i abonnement.

Beløbet går direkte i lommen på gruppens ejer(e) uden at Facebook skal have en bid af kagen. Endnu.

Reklamefrit Facebook

Det siges også at Facebook går i overvejelser om at tilbyde et abonnement, der fjerner reklamer fra hele tjenesten. Men flere analytikere peger på, at abonnementsprisen vil være nødt til at være forholdsvis høj, hvis Facebook skal kompensere for de tabte annonceindtægter.

Mark Zuckerberg og kompagni har også for nyligt introduceret videoreklamer på Messenger-platformen.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.