×
TeknologiTophistorie

Flixbus vil satse på brintbusser

Flixbus vil bygge Europas første langdistance-brintbusser. De første kører ud på vejene i 2024 lover selskabet.

Tyske Flixbus, der også opererer i Danmark, melder nu ud, at de vil bygge Europas første langdistance brintbusser. I samarbejde med blandt andet de tyske transportmyndigheder skal der udvikles højtydende brintceller til busserne – og brintbusserne skal testes på vejene i 2024 loves det.

Brintbusser er allerede udbredte på ruter i indre by, men der mangler fortsat løsnimger til brintbusser på lange afstande. Udviklingen af den højtydende brintcelle foregår via HyFleet, der er et konsortium bestående af Freudenberg Fuel Cell e-power System, ZF Friedrichshafen AG og FlixMobility, som Flixbus er en del af.

Målet er, at samtlige dieselbusser i Flixbus-flåden – der hver kører op mod 200.000 kilometer årligt – skal udskiftes med brintbusser.

Selskab fortæller, at en brintbustur på 400 kilometer vil spare 6,6 kilo CO2 per passager – i forhold til at køre turen i en konventionel bil. En passager udleder i gennemsnit 26 gram CO2 per kørt kilometer. På en tur mellem München og Berlin vil det svare til cirka 15,6 kilo CO2. En flypassager vil på samme tur udlede cirka 143 kilo CO2.

brintbusser
Image converted using ifftoany

I den første fase af HyFleet-projektet vil Freudenbergs langtrækkende brintsystem blive testet direkte i en demo-bus.

“Med vores brændselscellesystem har vi en løsning til langdistanceruter. Sammen med vores partnere som ZF Friedrichshafen AG og FlixBus udvikler vi nu det videnskabelige grundlag for hurtig industrialisering og opskalering af teknologien,” siger Claus Möhlenkamp, der er CEO for Freudenberg Sealing Technologies.

Allerede i juli måned indsatte Flixbus biogasbusser i Sverige og Belgien, ligesom de har sendt e-busser med solceller på taget på gaden i Frankrig og Tyskland.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.