Ifølge estimater står stålindustien alene for mellem 7 og 9 procent af den årlige CO2-udledning på verdensplan. Men det vil en sammenslutning af svenske virksomheder gøre noget ved. Hybrit, som gruppen hedder, har netop leveret det første fossilfrie stål til Volvo Cars – og i 2026 vil de være klar til at levere i stor skala, lover de.
Typisk bruges der store mængder koks og kul i stålproduktion, men ved fremstilligen af det fossilfrie stål fra Hybrit-samarbejdet, er kokskul skiftet ud med brint – der naturligvis er fremstillet af fossilfri el (primært fra vindenergi) og vand. Restproduktet vil være vand, der kan genindvindes til produktion af brint.
Bag Hybrit står stålproducenten SSAB, mineselskabet LKAB og Vattenfall. Vattenfall ejes 100 procent af den svenske stat og er en af Europas største producenter og forhandlere af el og varme.
– Det glæder os ualmindeligt meget, at Hybrit-samarbejdet tager endnu et vigtigt skridt fremad ved at gøre det muligt for SSAB at producere det første fossilfrie stål nogensinde og levere det til kunden. Elektrificeringen bidrager til at gøre det muligt at leve fossilfrit inden for én generation, siger Anna Borg, Vattenfalls CEO og administrerende direktør, i en pressemeddelelse.
Volvo fortæller, at CO2-emissioner relateret til stål- og jernproduktion til deres biler udgør omkring 35 procent af bilens samlede emissioner i en ICE-bil og 20 procent i en elbil. Ifølge Volvo skal det stål, de har modtaget nu, primært bruges til testformål, men kan meget vel ende op i en konceptbil senere.
– Stål er et vigtigt område i vores løbende arbejde med at reducerede vores samlede CO2-aftryk. Samarbejdet med SSAB om det fossilfrie stål kan give betydelige CO2-reduktioner i vores forsyningskæde, siger Håkan Samuelsson, administrerende direktør hos Volvo Cars.
SSAB, LKAB og Vattenfall grundlagde Hybrit (Hydrogen Breakthrough Ironmaking Technology) i 2016 for at gøre det muligt at producere fossilfrit jern og stål.
Målet er at begynde at forsyne markedet med fossilfrit stål i 2026 og vise, at teknologien fungerer i industriel skala. Takket være Hybrit-teknologien har SSAB mulighed for at reducere Sveriges samlede CO2-udledning med mindst 10 procent og Finlands med 7 procent.