Den nye Volvo EX60 får verdenspremiere i Stockholm i dag og iNPUT er med. Volvo EX60 er satsningen, der forhåbentlig kan “redde Volvo” – de mangler en bil i segmentet, og deres XC60 er en af de mest solgte Volvoer nogensinde. Den nye Volvo EX60 er Volvos håb for fremtiden, og dens benzinforgænger er den mest succesfulde Volvo nogensinde. Den placerer sig midt i Volvos elektriske SUV-program og har fokus på rækkevidde, hurtig opladning og et omfattende sikkerheds- og komfortniveau.
EX60 en fuldelektrisk SUV i mellemklassen og rammer et segment, der er centralt for det danske marked. Volvo EX60 tilbydes i flere motorvarianter, to udstyrsniveauer og med priser, der – ifølge de vejledende danske tal – starter lige under en halv million kroner. Og så får bilen den første version af Google Gemini i biler – hvilket bliver meget interessant at se.
Tre motorvarianter og markant spænd i ydelse
Volvo EX60 lanceres i tre elektriske drivlinjer. Indstigningsmodellen P6 leverer 374 hk og klarer 0-100 km/t på 5,9 sekunder. P10 AWD øger ydelsen til 510 hk og firehjulstræk, mens topmodellen P12 AWD runder hele 680 hk og accelererer fra 0-100 km/t på 3,9 sekunder. Det er med andre ord en ganske kompetent SUV, volvo har bygget.
Artiklen fortsætter efter annoncen







